Om Os
Introduktion
Arrevad Gottlieb advokatfirma hjælper private som erhvervsklienter med at håndtere sager, der involverer straffeloven og særlovsovertrædelser. Vores kompetencer beror på solid, mangeårig erfaring med strafferet og særlovsovertrædelser.
UK: Arrevad Gottlieb Law Firm specialise in domestic and international corporate crime, financial crime, regulatory enforcement, and serious and general crime.
Hvem er vi
Jakob S. Arrevad
Jakob S. Arrevad (H) rådgiver i alle typer af straffesager. Han er specialiseret i sager om økonomisk kriminalitet og har betydelig erfaring som forsvarer i en lang række større sager. Jakob S. Arrevad har gennem mere end 45 år ført sager ved domstolene, herunder ved Højesteret og voldgiftsretter. ’Best Lawyer’ har omtalt Jakob S. Arrevad som ’best lawyer of defence’. Gennem mere end 20 år har Jakob S. Arrevad været engageret i kollegialt arbejde med “God advokatskik” og han har – senest sammen med Katrine W. Gottlieb – udgivet ”God Advokatskik – domssamling”, der nu foreligger i 4. udgave.
Vi bidrager til at opretholde retssikkerheden – også på tværs af landegrænser
Internationalt netværk
Vi omsætter vores internationale relationer til daglig praksis og anvender erfaringerne i sager, hvor der iværksættes efterforskning i flere lande og ved behandling af internationale arrestordre (EAW). Vores internationale netværk af specialiserede advokater gør det muligt at indhente hurtig og effektiv bistand, så vi kan bistå vores klienter i både Danmark og udlandet.
The Criminal Law Committe
Jakob S. Arrevad deltager som dansk repræsentant i ‘The Criminal Law Committee under CCBE’ (The Council of Bars and Law Societies of Europe) med Katrine W. Gottlieb som suppleant. Udvalget følger udviklingen indenfor strafferetsplejen i Europa og behandler overordnet retssikkerhedsproblemer i medlemslandene. Derudover fremkommer udvalget med indstillinger til bl.a. EU i forbindelse med forslag om sigtedes rettigheder og det retlige samarbejde på strafferettens område.
ECBA
Jakob S. Arrevad og Katrine W. Gottlieb er begge medlemmer af ECBA (European Criminal Bar Association) og denne forenings undergruppe EFCL (European Fraud and Compliance Lawyers) og har derigennem et stort internationalt netværk af kolleger, der fortrinsvis beskæftiger sig med retssikkerhed i kriminelle sager.